Anmeldelse Dagens kamp – Morsø Folkeblad

Anmeldelse af Jacob Kokkedals roman “Dagens kamp” i Morsø Folkeblad (15.08.2014):

Rammer lige ned i den aktuelle skoledebat

Jacob Kokkedal har sans for timing.

Her få dage efter, at den nye folkeskolereform er trådt i kraft udkommer hans roman “Dagens kamp”.
Ligesom hans bog ” Det de ikke snakkede om” fra 2013 handler også den nye bog om dagens folkeskole og de problemer, der ifølge Jacob Kokkedal eksisterer i form af vanskelige børn, der snupper hele opmærksomheden og tiden fra de øvrige børn. Om vanartede forældre, der kræver helt utrolig meget opmærksomhed til netop deres børn. Om pædagoger, der ikke kan bevæge sig mange meter bort fra en kaffekop. Om en ledelse, der alt for ofte skal til møder uden for skolen, så den ikke har tid til at lede sin egen skole. Om udbrændte lærere, der har problemer med autoriteten.
Om politikere, der ikke har øje for virkeligheden, når det træffer deres politiske valg. Man må sige, at Jacob Kokkedal har ramt plet, når han har valgt tidspunktet for udgivelsen af sin nyeste bog. Han skriver satirisk og sprogligt effektivt i det, han kalder en roman, men som nok mere er en samling fortællinger med glimt fra forskellige sider af skolelivet. For eksempel om et ministerbesøg, der følges nøje af pressen: “Pressen er over dem med det samme. Som sultne hvalpe på vej til patten vælter journalister og fotografer omkring ministeren og hendes lille entourage”.
Undervisningsministeren har her fået navnet “Kristina Pellegrinni”, og man kan jo godt høre, hvem det skal minde læseren om. I den fortælling gør en journalist fra Morsø Folkeblad i øvrigt en god figur. Ak ja. Det er ikke ofte, at journalister herfra dækker ministerbesøg på en skole i det, der vist nok skal være Aalborg. Men som lokal hygger man sig jo med det. Også i beskrivelsen af en køretur med taxa med børn med særlige udfordringer, er der lokale hints. Den institution, der er målet for køreturen, hedder nemlig Villa Knulla Knulla! Ingen tvivl om, at Jacob Kokkedal sætter fingeren på en række ømme punkter og problemer, der ikke løser sig selv.
Han tror ikke på inklusion, når politikerne ikke lader ekstra penge og personale følge med.
Overdrivelse fremmer forståelsen, når han skal have konflikterne skitseret, fristes man til at sige.
Da jeg skrev anmeldelse af “Det de ikke snakkede om”, nævnte jeg, at jeg ikke ville give bogen til min datter, der lige var begyndt på det, der i gamle dage hed et lærerseminarium.
Hun skulle jo nødig fortryde sit valg af uddannelse. I sin første praktikperiode på en skole i Randers oplevede hun så en klasse med fi-re eller seks HDAD-børn, der gjorde ethvert forsøg på struktureret undervisning helt umulig. Hun oplevede en lærer, der lige var mødt på arbejde igen efter tre måneders sygefravær på grund af stress, og som allerede efter en uge var godt på vej mod nok en sygemelding, og hun oplevede en skole/ hjem samtale med en mor, der slet ikke forstod, at hun også havde en del af ansvaret for sin søns problemer i klassen.
Så gav jeg hende alligevel Jacob Kokkedals bog at læse, og en af bogens fortællinger blev senere sammen med egne erfaringer brugt som case i en eksamensopgave i hendes gruppe.
På den måde er Jacob Kokkedals fortællinger fra den danske folkeskole Bruun & Bruun & Bruun & Bruun & Stengade Bruun & Bruun & Bruun & Bruun & Bruun & Stengade Stengade Bruun & Stengade brugsbøger, der rammer tiden.
Man behøver ikke være enig i hans syn på pædagoger, forældre, lærere – ikke mindst de kvindelige – eller ledelse.
Eller børn for den sags skyld. Men hans fortællinger må kunne danne basis for gode diskussioner, og de eksempler på breve fra forældre til en lærer, som deler fortællingerne op, må kunne indgå i forældrearbejdet. De er faktisk ret sjove at læse, selv om man tror, det må være løgn, at nogle forældre kan finde på at skrive sådan.
Med de kvaliteter tager med med, at Jacob Kokkedal også til tider Bruun Bruun Bruun Bruun Stengade Bruun & Stengade Stengade Stengade Stengade Bruun Bruun & Bruun Stengade Stengade Stengade Stengade Bruun & Stengade Bruun & Stengade Bruun & Stengade Bruun & Stengade Bruun & Stengade Bruun & Bruun Bruun & Stengade docerer, som skrev han en kronik. Generelt er bogen dog let og ganske underholdende læsning.
Og nu skal man endelig ikke tro, at det kun er folkeskolen, der får en over snuden. En friskole, der ikke kan/ vil bruge penge på ekstra undervisning til en elev med læsevanskeligheder, får også lige et dask.”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s