Anmeldelse Som det ligger – Kristeligt Dagblad

kokkedal som det liggerKristeligt Dagblad Peter Westergaard | 15. marts 2010

Jacob Kokkedal giver med sin velskrevne roman “Som det ligger” et tankevækkende billede af limfjordsøen Mors og dens store genvordigheder

Jacob Kokkedals i udgangspunktet sjove og satiriske roman “Som det ligger” tegner et alvorligt billede af limfjordsøen Mors. Et billede, der supplerer og støtter Kristeligt Dagblads reportage fra øen i december, hvor man kunne læse, at Mors er et af de fattigste områder i Danmark. Arbejdspladserne forsvinder, samtidig med at de sociale nomader og kriminelle bliver tiltrukket. Denne nedadskruende mekanisme i det lille samfund giver “Som det ligger” en fornem beskrivelse af.

Romanen er skrevet kongenialt med den litterære slipstrøm fra Aksel Sandemoses forbitrelse over nederdrægtighederne i øsamfundet. Romanen antyder i Sandemoses ånd, at det måske altid har været en smule galt på øen. Jantelov og hård hakkeorden hersker stadig uformindsket.

“Som det ligger” handler om den unge Jørn Andersen, der 10 år før romanens udgangspunkt stak af fra en fængselsdom for vold. Han er nu først i30’erne og netop hjemvendt til Mors efter at have befundet sig i de noget tvivlsomme hverv som fremmedlegionær og lejesoldat for den østeuropæiske mafia. Jørn Andersen er således i Sandemoses forstand en flygtning, der krydser sit spor, fordi tingene er blevet lidt for hede for ham ude i den store verden. Jørn er også den klassiske tykke dreng, der fik tæsk i skolens cykelskur. Det har formet ham til et liv med kamp, hævn og opgør, og hans fortrydelse bliver ikke mindre, da han ved sin hjemkomst genfinder sig selv genplaceret i den hakkeorden, han oprindeligt flygtede fra.

Jørn-figuren er mest troværdig i begyndelsen af romanen, hvor han fremstår som en utilpasset ung mand med en gigantisk social indignation, men som romanen skrider frem, bliver han mere og mere en vestjysk Rambo, der skal redde det lille øsamfund fra nogle hæslige rockere, der har terroriseret øen med voldtægt og lemlæstelse. Men den noget ensidige figur genererer en fortælling, der kan blotlægge de sociale mekanismer i øsamfundet og samtidig give et rigtig godt grin.

Romanen er præget af en stærk og fremtrædende alvidende fortæller, der flere gange forlader historien om Jørn for sine egne sociologiske betragtninger over morsingboernes sædvaner og samfundets uformelle opbygning med sociale hierarkier. “Som det ligger” fremstår ud over at være en roman om hovedpersonen Jørn Andersen også som et essay om Mors og dens indbyggere, og det er ofte her, bogen gør stærkest indtryk.

Det er en roman, der sætter forskellige opfattelser af samfundet i spil. Skal den individualistiske ener kunne sætte sig igennem over for den fastgroede og snærende hakkeorden, kan samfundets individer løfte sig ud af ondskaben i fællesskab, eller er det bedst at holde fast i de hierarkier og sociale mønstre, der nu engang er der for at holde sammen på et lille samfund som Mors? “Som det ligger” giver ikke noget entydigt svar, selvom romanen slutter med en slags konservativt credo, for som landbetjenten siger til Jørn: “Den måde, tingene fungerer på, er jo netop for at holde sammen på et lille samfund, der ellers ville blive opløst.”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s