Anmeldelse Tude-tarzan DEN KORTE AVIS

Kokkedal tude-tarzan
Fra d. 10. marts 2014
I dag tør mænd ikke være mænd
RUNDT OM SAMFUNDET

Med novellesamlingen ”Tudetarzan” giver den ålborgensiske lærer og forfatter Jacob Kokkedal (f.1977) sit bidrag til den mandedebat, som de senere år konstant har ligget og ulmet under overfladen, men som aldrig for alvor får fart og eksponering.

Hver gang mandlige debattører (Asger Aamund, Dennis Nørmark, Hans Bonde) har stukket snuden lidt frem og forsøgt at hævde mandekønnet – eller kritiseret forslag om kønskvotering ved udnævnelse til bestyrelsesposter eller tvungen barsel til mænd, har der straks stået feminister af begge køn klar med krabasken.

For det er ikke politisk korrekt at hævde kønsforskelle. Og det er heller ikke politisk korrekt, at kritisere kvinders forrang på så mange punkter i et velfærdssamfund, der på alle parametre måler sin succes i lighed og konsensus. Og man(d) kan lynhurtigt, blive udskreget som primitiv, kønsfascist og hulemand – og hvem har lyst til det?

Alligevel vover Jacob Kokkedal pelsen med 13 korte noveller, der alle har manderoller eller manglen på roller til manden som omdrejningspunkt: ” Mænd er i flere årtier nu blevet opdraget til at skulle træde tilbage, når kvinderne trækker “følelseskortet”. Begynder hun at græde, skal man trække sig i diskussionen, konfrontationen eller konflikten. Det er den børnelærdom, vi mænd er blevet fodret med siden halvfjerdserpædagogikkens kvinder gjorde deres indtog” siger Jacob Kokkedal og fortsætter:

”Manden kan i dag ikke træde i karakter, fordi han ikke vil være et dumt svin, der får kvinder til at græde, men det paradoksale er bare, at vi i ekstrem grad har brug for, at manden tør kæmpe for rationalet, så følepædagogikken ikke får overmagt.”

Steen, Mike og familiefaderen

Jacob Kokkedal lægger da heller ikke fingrene imellem i sine 13 beskrivelser af konsekvensen af 40 års følepædagogik og manglende anerkendelse af traditionelle maskuline dyder. Og det er virkelig mænd i psykologisk frit fald, vi møder i Tude-Tarzan:

Steen, der får angstanfald af den evindelige knevren fra kvinderne omkring ham, og som derfor som sidste udvej (og beordret af sin kone) søger lindring på et (kvindedomineret) meditationskursus

Familiefaderen med den ulidelige og afblomstrede kone, der steger frikadellerne for hårdt og nægter ham skilsmisse.

Mike, der er vant til at score hjernelamme bimboer på stribe, når han står ved baren i Jomfru Ane gade og som går helt i sort, da han bliver vraget af en kvinde, der opfører sig som ham selv.

Ikke noget opløftende billede af nutidens mænd – og såmænd heller ikke af kvinderne, som alle stort set enten er onde eller dumme:

Ond, manipulerende eller dum

De onde er hustruerne og kæresterne, der taler og manipulerer de stakkels mænd ned under gulvbrædderne, så han enten må slå på tæven, slå ihjel eller dope sig bevidstløs for at slippe for at høre på hende og leve op til hendes evige krav.

De dumme er de tomhjernede blondiner, der på trods af, at de udelukkende bliver betragtet som et stykke kød, alligevel lemmingeagtigt vender tilbage den idiot, der udnytter dem sexuelt.

Og så er der den halvgamle, men velhavende og sexuelt opstemte forstadsfrue, der sammen med sin mand her lejet håndværkeren Tony på timebasis til en ordentlig omgang S/M.

Fraværet af normale og/eller venlige kvinder er altså lige så massivt, som fraværet af velfungerende mænd, der konsekvent skildres som enten voldelige, skvat eller som voldelige skvat.

Og det er Kokkedal helt på det rene med: ”Det vakuum, en utilpasset eller svag mand efterlader for en kvinde at træde ind i, gør ikke noget godt for hende.”

”Kvinder er lige så utiltalende som mænd, når de får magt, eller når der er noget magt at slås om” lyder hans vurdering:

(Foto af forfatteren)

Ingen lykkelig slutning

”Jeg skriver mig i “Tude-Tarzan” ind i en tradition stærkt inspireret af den amerikanske, svagt misogyne, manuskriptsforfatter, Neil LaBute, der gør alle til utiltalende tåber – både mænd og kvinder. Mit budskab er, at den moderne, utilpassede mand og den moderne powerkvinde hverken er gode for hinanden eller hviler i deres egen kønsidentitet. De rammer konstant forbi hinanden uden mulighed for happy endings”.

Og det er sandt: Man skal lede længe efter lykkelige slutninger eller bare håb for kønnene i Jacob Kokkedals noveller. Han mener grundlæggende, at det klassiske, konservative mandeideal er blevet dræbt af rødstrømperne, og at den moderne mand i dag ikke længere er i stand til at skabe sin egen tryghed. Og i det vaklende selvbillede vil han uundgåeligt blive kasseret af kvinderne, der kan det hele selv.

I sidste ende bliver det mændene selv og de kvinder, der skal opdrage fremtidens mænd, som vil afgøre, om Jacob Kokkedal får ret i sine dystre spådomme om manden og hans mulighed for at finde sig en ny patform i et kvindedomineret og femininiseret samfund.

Indtil da kan man gyse over Jacob Kokkedals dystopiske noveller.

”Tude-Tarzan” er udkommet på forlaget Mellemgaard. Bogen på 134 sider koster 149,95 kroner. Den kan købes her:

http://www.saxo.com/dk/soeg/boeger?query=tude-tarzan

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s