Pukkelryggens valg

Kokkedal pukkelryggens valg

Ikke for sarte sjæle! De nordvestlige dele af verdenen Themyscira er skæmmet af evige kampe mod ondskaben. Kun et godt sværd og viljen til at føre det kan holde det onde tilbage. Men den lille forsagte prins Eumon, der engang skal regere riget Sastion, har ingen af delene. Eumon har levet et beskyttet liv som barn, og han er ikke rustet til at møde virkelighedens barske realiteter. Eumons omgivelser regner ham endda for et skvat! Den eneste forståelse findes hos den pukkelryggede drukkenbolt, Balt. For denne vanskabning af et menneske har selv slået fejl i livet. Prisen for dette har været et kummerligt liv i druk og sindssyge. Alligevel forsøger den hemmelighedsfulde gamle Balt at hjælpe Eumon med at finde sig til rette i den virkelighed, som prinsen er blevet fornægtet, og som Eumon har svært ved at forholde sig til. Og jo før jo bedre! Themyscira har nemlig brug for helte i en tidsalder, hvor der åbenbart ingen helte er. For krigen er på vej!

Anmeldelse Bogvægten

Pukkelryggens valg er Jacob Kokkedals tredie roman. Det er en rendyrket fantasyroman om den store kamp mellem det gode og det onde i en traditionel fantasy/eventyrverden der kan minde om Tolkiens…

…dog uden hobitter, men foruden mennesker befolket med både en levende hellig skov med træmænd og orker, dværge, elver, kentauere, minotaurer, mørklinge samt blodtørstige for ikke at tale om magtgale troldmænd med uhyggelig magt – og mange af de onde er savlende menneskeædere med store spidse tænder skabt til formålet. Vi er i en tid, hvor det onde er på stærk fremmarch.

Rent teknologisk lever befolkningerne i denne verden på et tidlig middelalder-stadie. Man rider på heste og slås ned sværd, økser og lanser, men desuden findes der ganske effektiv magi og dødsensfarlig troldom der er velegnet til at høste død i fjendens rækker. Mens den onde side styres af mægtige heksemestre er der konger, riddere, godtfolk og elver som helst vil leve i fred på den gode side. Ondskabens hær er parat til at angribe og erobre både menneskenes riger og de sidste elverfyrsters områder. Hvad verden mangler er helte – eller i det mindste bare en enkelt helt der kan stå i spidsen for modstanden mod heksemestrenes frygtindgydende hære og give inspireration og håb om en lille chanse for sejr. Men helte er en mangelvare. Det er århundreder siden verden har set ægte helte. Den efterhånden aldrende konge har ganske vist en søn, Eumon, men han regnes for en værre svækling, der ikke bestiller andet end at sidde med næsen i bøgerne. Mens de onde er i gang med at samle deres styrker til en endeligt angrebskrig dukker en gammel stinkende drukmås, Balt, op og redder prins Eumon fra et morderisk baghold da denne er på vej hjem til kongeslot og hovedstad.

Som tak for sin dåd får den sprutdryppende pukkelryg lov til at bo på slottet. Hver nat drikker pukkelryggen sig bevidstløs af druk, men på en forunderlig måde ender alle de skurke der forsøger at rulle ham som halv- eller heldøde. Trods alle odds bliver prinsen og Balt meget gode venner, Eamon stoler på Balt og Balt hjælper ham. Til sidst bliver Balt en slags huslærer for Eumon i våbenlære og krigskunst samt empati og regeringskunst. Den gode Balt viser sig efterhånden at have flere og flere talenter og en ganske usædvanlig styrke og en godt skjult hemmelighed, der forfølger ham dag og nat. Mens krigen og det store slag nærmer sig udvikler prinsen sig til en tapper og våbenduelig yngling, og da fjenden står for døren afslører Balts hemmelighed. Den sidste helt er ikke død. Den uberegnelige og fantasifulde menneskehed kan stadig producere helte og retfærdige ledere. En roman for fantasy-fans og ungdommelige sjæle der kan lide en god lang historie med action, troldom og indædt kamp med de gode mod de onde – hvor selv elverne er delt i gode og onde, med helte, slyngler og forrædere og med mod og selvopofrelse.

Selvom det er en traditionel fortælling er der mange krøller på historien og så er den godt fortalt i et medrivende tempo. Den fordrukne og mystiske pukkelryg giver en spændende vinkel og en god nerve til det traditionelle fantasy-eventyr. Jan Vandall.

Uddrag

Lazzti var blevet blændet, da pukkelryggens glødende hånd dræbte stenmonsteret. Kun i et par sekunder. Men da han igen åbnede øjnene, nåede han lige at se gamlingens ene fod komme hurtigt imod sig i et flyvespark.

Kæben brækkede og tænder fløj ud af munden på den mørke elver, da den gamle mand ramte. Lazzti blev igen slynget bagud i muren, mens vanskabningen landede med begge ben på jorden. Nu var slaget tabt. Uden brug af tale var det umuligt at udøve magi. Præsten famlede efter sin runestav, mens han kæmpede mod bevidstløsheden. Men det var definitivt ovre.

En hånd rakte ned og hev elverpræsten op. Lazzti kunne ikke selv stå. Dinglende i mandens udstrakte arm og uhyggeligt stærke greb mødte Lazzti pukkelryggens øjne. De var fulde af rødsprængt, tidløs vrede. Præsten kendte dette blik. Og det gik i det øjeblik også op for ham gennem sit slørede sind, at han utroligt nok vidste, hvem manden var. Blod og savl dryppede ned på den sorte kåbe, da den mørke elver forsøgte at sige noget med den brækkede og nu skævvredne kæbe.

Den gamle mand rankede sig pludseligt og trådte i et sekund ud af sin forklædning. »Skal vi nu til at have jer rendende igen!« Så mødte en hård næve resterne af den mørke præsts ansigt. Slaget var så hårdt, at kindbenet brækkede og det ene øje ødelagdes. Lazzti besvimede, men forblev i live. Gamlingen kunne ikke tage liv mere. Han turde ikke.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s